En økologisk ildsjæl beretter

Jytte Abildstrøm / januar 4, 2018

En økologisk ildsjæl beretter

404 404 Civilian

Det begyndte i mit hjem. Jeg er født i 1934. Mine forældre mødtes ved at spille firhændigt klaver, og jeg fik allerede som 7-årig en violin – MUSIKKEN og ORDET har betydet meget i det liv, som jeg stadig lever.  Hvad er konsekvenserne af de ord vi siger – de ord vi læser. Hvad er konsekvensen af vore handlinger – vore ideer, opfindelser, opvækst, oplevelser, uddannelser m.m?

Henrik Nordbrandt skrev engang digtet: Opfindelse – om at AF-OPFINDE. Når man een gang har opfundet noget, er det så muligt at afopfinde det? For nogle opfindelser skaber større problemer end de løser.

Vi har jo fået nogle “gaver” da vi blev født: JORD, LUFT, ILD og VAND. Det gik allerede op for mig i 1940, idet min far blev arbejdsløs og gudskelov kendte min morfar en gård på Stevns. Så vi kom derned hver sommer og hjalp til og fik respekten for Jorden. Samtidig læste mine forældre salmer, folkeeventyr f.eks   Kone i muddergrøften og min far sagde: ”Hun kom tilbage til muddergrøften for at gøre et bedre afsæt og ikke som hævn” ligeså læste de H.C.  Andersen for os. Denne mageløse platform har præget mit liv.

Jeg nævner enkelte oplevelser som har præget mig livssyn. Chaplins film “Moderne Tider” Jacques Tatis film “Mon Oncle”. Jeg siger forsigtigt, at vi skal hjælpe hinanden i fremtiden at få en bedre balance mellem de 4 elementer og mellem menneskene og den teknologiske udvikling.

Under krigen var vor lille have fyldt med tørv fra vildmosen, og jeg spurgte min far, hvor længe kan man grave dem op uden at lægge noget tilbage – det var til den ene ovn vi havde i vort hjem. Godt spurgt sagde min far. Min mor besøgte i 1923 en kusine i England, som var blevet gift med en direktør, der havde en kulmine. Den oplevelse var ikke smuk – her kom det samme spørgsmål. Senere i min gymnasietid besøgte jeg en penneveninde i England, hvis far lavede EL på et kulkraftværk – hun døde af tuberkulose – det var ligeså en meget skræmmende oplevelse. Senere læste jeg Grøn var min barndomsdag – OG hvordan skal fremtiden blive hvis og hvis dette fortsætter – DERFOR vedvarende energi både i det åndelige og det fysiske liv.

I al beskedenhed startede jeg børneteater med hånddukker og folkeeventyr i 1964. Det skete efter nogle år med amatør revy og andre revyer, at jeg fik en rejse til London i 1962. Jeg slog tilfældigt op i en turistbrochure og der stod hånddukketeater med folkeeventyr. Jeg mødte Mr. Phillpott som i 40 år var rejst rundt i England og spillet for små og store. Han inspirerede mig i den grad, at jeg fik opskriften på teater og dukker. Jeg så hans udstilling i London af dukker fra hele den verden især Østen.  Jeg købte 10 bøger med hjem om østens myter, dukker og masker. Sikken en glæde jeg fik af den tur.

Jeg fandt medarbejdere på alle mulige måder, livsholdninger bandt os sammen og vi ville starte et voksenteater. Det gjorde vi i 1969 og rykkede ind på riddersalen. Tænk der var jeg i næsten 40 år med livsbekræftende teater for børn og voksne. Jeg kan nævne den tilbagevende juleforestilling DE UNDERJORDISKE gennem 23 år, som har en vidunderlig handling om Kornmoderen, der blev lavet af det sidste neg, man høstede. Den var på hæderspladsen til høstfesten idet den betød lykke og frugtbarhed. I vor forestilling blev den væk, nogle sagde pyt men to sagde den skal findes ellers får vi ikke lykke og frugtbarhed og de fandt den. Det var de underjordiske, som havde sat menneskene på prøve, for at de skulle få øjnene op for de sande værdier!

Vort børneteater blev spurgt om vi ville være gesandter i miljøåret i 1987, og vi sagde ja, da vi havde mod på at udvide vor viden ikke alene åndeligt men også med handling på miljøåret. Vi teaterfolk mødte en verden som var begyndt at tænke på konsekvensen af vore opfindelser og måder at leve på. Sikken en åbenbaring…

Jeg havde i 1987 været på trækursus i Järna ved Stokholm. Jeg lå i telt mellem de 5 søer som rensede Järnas spildevand med vandtrapper og forskelligt indhold i de fem søer – de rensede bedre end vandrensnings-anlægget. Jeg lærte at plante træer – jeg læste om vandforsyningsskove. På kurset som ellers kun var for skovfolk mødte jeg en filosof, som sagde jeg skulle møde Flemming Abrahamsen – en autodidakt dansk arkitekt.

Efter miljøåret med vor turne med Klods Hans og foredrag, hjalp mine forældre mig til at købe en kolonihave i København. Og Flemming hjalp mig med at bygge en finsk maseovn, hvor røgen ikke forurener og man kan lave mad på eftervarmen, samt et komposttoilet, der ikke bruger drikkevand, men klarer sig uden nemlig ved at separere urin og fæces. Urinen brugte jeg med 1 del urin og 8 dele regnvand og ud under frugttræerne. Fæces komposteres med blade og svinder ind til ingenting og ud under ligusterhækken. Hans Jørgen fra Solarventi i Thorsø hjalp mig at bygge en solfanger, og jeg fik bad ved at en tønde med vandover mit hoved var forbundet med solfangeren. Når vand er koldt løbet det ned og når det er varmt løber det op – altså uden EL.

Jeg fik en solcelle med batteri til de to lamper, jeg skulle læse ved. Jeg samlede regnvand. Jeg lavede hul i køkkenvæggen, så vandet fra vasken løb ud i en spand, så kunne jeg vande med det. Jeg lavede kompost og jeg fik agronom Jørgen Løgstrup til at sende to mand og sammen lavede vi et lille rodzoneanlæg på 3 x 3 m til at rense badevandet.

I 1996 Kulturbyåret fik Jørgen, Flemming og jeg den ide at lave et økologiske inspirationshus ved teatret i en bygning, hvor vort værksted befandt sig. Bygningen var ikke fredet – for så må man ikke lave vedvarende energi – mærkeligt ikke??? Flemming tegnede og ved et mirakel fik vi lov til noget af det vi ville. Tømrervirksomheden Egen vinding og datter byggede det med hjælp af mange ildsjæle.

Ved et af mine mange foredrag mødte jeg nogle ildsjæle som inviterede mig til en konference om ”cradle to cradle”, som Michael Braungart havde startet. Nu hedder det på dansk ”vugge til vugge”-bevægelsen OG de laver gudskelov bæredygtige kurser i forbindelse med byggeri.

For 23 år siden startede min ældste søn Lars sammen med en kammerat et økologisk bofællesskab og jeg er medlem nr. syv. Da der var 48 medlemmer kørte de rundt og fandt det sted hvor det ligger i dag nemlig i Trekroner området. Det hedder Munksøgård og vi er 100 familier. Det er os der fik inspireret bygherren Monberg og Thorsen til at bygge økologisk. Vore huse er af træ – isolering af papiruld – vægge af ubrændte lersten – separationstoilet – vi opsamler urin og gøder jorden – vi opsamler regnvand og bruger det i vaskemaskinen i fælleshuset, resten går ned i en regnvandssø – en varmecentral med pille fyr – et sandfilter til at rense spildevand.

HUSK at på alt det der er opfundet uden omtanke for hvor det skal ”gå hen” – vi har affaldssortering som bliver større og større, men vi magter det ikke – lad mig bare nævne plastik – fiskene og havene. Vi må virkelig hjælp hinanden i fremtiden med, hvordan vi håndterer vor hverdag. Tænk hvis sygehuse lavede et stort væksthus til deres farlige spildevand, så kunne der gro palmer – dem spiser vi jo ikke. Fabrikkerne langs vore veje, de skulle selv rense deres spildevand i f.eks rodzoneanlæg. Min søn Lars lavede et for mange år siden netop et industrianlæg i Sverige og det virker endnu og alle fabrikker skulle KUN have vedvarende energi, vi skal hjælpe rensningsanlæg OG dem der frembringer EL – ja hver aften folder jeg hænderne og beder Monsanto i Amerika at stoppe produktion af kunstgødning og pesticider som går ned i vort grundvand – ligesom den indisk dame Vandana Shiva for 10 år siden til Coca Cola i Amerika sagde STOP BUYING THE WATER OF INDIA. Industrien gør at grundvandet i Indien måske er brugt om 10 år!

Hurra siger jeg bare for Preben Maegaards indsats fra Folkecentret Hurup i Thy og nu Søren Hermansen og Samsø Energiakademi og tænk på alle NGO’erne. De skønne DET FÆLLES BEDSTE – som foregår i Vejle til maj i 2018. Tag til Brenderup Højskole, hvor Steen Møller fra Friland på Mols er ved at fuldende sit opfundne hus –  når de 80 kvm er færdige så koster den 6.000 kr. om året i husleje for ALT.

Jeg prøver i al beskedenhed at tænke over hvad jeg siger, hvordan jeg handler. Hvis vi alle tænkte på, hvordan vi hver dag kan gøre noget for kommende slægter – så tror jeg, at vi ville blive rigtig mange ildsjæle for en smuk fremtid – og det handler om oplysning og om at finde balancen i vor levevis fremover. Held og lykke med os alle sammen

Jytte Abildstrøm, multikunstner www.jytteabildstrom.dk