Grenaa FEST I VAND

Grenaa / juni 1, 2018

Grenaa FEST I VAND

720 586 Civilian

’Grenaa FEST I VAND’ er en familiefest på Grenaa havn.

’Grenaa FEST I VAND’ blev for første gang afholdt den 10. juni 2017. Mange gode kræfter fra havnens foreninger, virksomheder samt Djurs Musik Og Eventforening og Grenaa Marineforening arrangerede et omfattende program med masser af aktiviteter, musik, cirkus, kræmmermarked, spændende mad, drageflyvning m.m.m.

Aktivitets-dagen blev en stor succes, og afholdes derfor igen, denne gang over 2 dage den 9.-10. juni 2018 på Grenaa Havn.

Der vil være masser af aktiviteter så som cirkus, kræmmermarked, biludstilling, verdens mad, fælles spisning, dragebygning/-flyvning, kajak-roning, dykning, linedans, forskellige koncerter, sejlrundture, guide rundture på havnen, præsentationer ved div. organisationer fra virksomheder, museer, amatørteatret, turistforeningen, Unicef m.fl.

Klaus Hansen og jeg fik i sin tid ideen, siden fik vi opbakning fra mange ildsjæle. Formålet med ’Grenaa FEST I VAND’ var:

  1. At skabe øget opmærksomhed om forenings- og erhvervslivet på Grenaa Havn, ved at gennemføre aktiviteter med vandoplevelser, primært gennem en årlig fælles aktivitetsdag for alle aldre.
  2. Alle aktører med vand i fokus kan bidrage med aktiviteter til glæde for deltagere og tilskuere.

Poul Nowack, Grenaa FEST I VAND