Ildsjæl – den moderne aktivist

Thomas P. Boje / februar 1, 2018

Ildsjæl – den moderne aktivist

800 800 Civilian

Det civile engagement har mange forskellige udtryk. Traditionelt har det været sådan, at borgerne melder sig ind i en forening og gennem dette tilhørsforhold er aktiv i forskellige former for frivilligt arbejde. Man er træner i en sportsklub, man er bestyrelsesmedlem i en kulturforening, man er støttepersoner til ældre eller syge gennem Ældre Sagen eller Røde Kors osv. Denne form for civilt engagement er stadig udbredt, men andre former er kommet til – ja har altid eksisteret parallel med foreningsfrivilligheden.

Der er imidlertid gennem det seneste årti sket en markant forandring i det civile engagement. Stadig flere er aktive i spontane og selvorganiserede aktiviteter. Andelen af medlemsfrivillige var ifølge frivillighedsundersøgelserne i 2004 79 procent af den samlede antal frivillige, i 2012 var tallet faldet til 70 procent, og i følge de seneste tal er andelen i dag nede på 57 procent. Stadig flere frivillige angiver, at de er aktive i uformelle sammenhænge og uden tilknytning til nogen organisation. Frivilligheden synes at blive mere et individuelt engagement. Der er i dag en stærk tendens til, at det civile engagement sker uden for eller parallelt med det organiserede foreningsliv og til dels i opposition til det etablerede system. Det er her at ildsjælen kommer ind og har fået en vigtig position såvel i de lokale aktiviteter som på den nationale politiske scene.

Der er et stort antal lokale samarbejder om fødevareforsyning, festivaler, spisehuse, modtagelse af flygtninge, økologisk produktion, gentrificering af landsbyer, byfornyelse mv. Over hele landet oplever vi projekter startet af enkelt personer eller lokale beboergrupper. Det nok mest markante eksempel på ildsjæles innovative kraft er ’Venligboerne’ og deres indsats for flygtninge og asylansøgere. Over hele landet opstod i slutningen af 2015 støttegrupper for flygtninge. Grupper som trods politisk modstand har skabt tålelige forhold for et stort antal af flygtninge og har medvirket til, at de politiske stramninger blev mindre. Lokalt har et projekt som ’Mols i Udvikling’ formået at skabe dynamik i et udkantsområde med tilgang af nye borgere, et kreativt kulturmiljø og et stærkt lokalt fællesskab. På Samsø har ildsjæle længe stået for udviklingen af øen. Først omkring energiforsyning og i dag økologisk produktion af fødevarer. Lignende projekter finder vi lokalt over hele landet.

I storbyerne er det også ildsjæle uden organisatorisk forankring, som har været drivende i udvikling af projekter for udsatte sociale grupper, flygtninge mv. I Aarhus har ’Sager der samler’ været drivende i alternativ aktivering af udsatte, byrumsrenovering mv. I København har ’Medborgerne.dk’ og ’Trampolinhuset’ i høj grad bidraget til, at de sociale og kulturelle udfordringer på Nørrebro og Nord-Vest-kvarteret er blevet sat på den politiske dagsorden gennem igangsættelse af en række gadeplansprojekter. I alle de ovennævnte eksempler er det ildsjæle som har taget initiativet og stået for aktiviteterne. Ildsjæle er ofte de første til at se muligheder og forløse positive kræfter i civilsamfundet, herunder aktivering af frivillige og skabelse af meningsfyldte fællesskaber.

Den aktive medborger

Kernen i det civile samfund er borgernes aktive deltagelse, kritiske dialog og frigørende samtale i det offentlige rum. Det er imidlertid her vigtigt at gøre sig klart, hvad udgangspunktet og vilkårene for deltagelse er. Jeg skelner mellem det ordinære, aktive og aktivistiske medborgerskab.

Det ordinære medborgerskab kendetegner borgere, som lever et privat liv uden at engagere sig socialt og politisk i det offentlige liv. Denne mest almindelige form for medborgerskabsaktivitet praktiseres i meget diskrete former gennem de daglige rutiner, gennem det levede liv. Man drager omsorg for sin familie og sine naboer såvel som deltager i hverdagslivet, som det finder sted i lokalsamfundet.

Det aktive medborgerskab er til forskel fra det ordinære en mere involverende form for medborgerskab. Der er tale om personer, som deltager i forskellige former for aktiviteter i den offentlige sfære – er aktive i politisk arbejde, som frivillige og i sociale netværk i lokalsamfundet. Borgernes civile aktiviteter foregår inden for systemets givne strukturer og spilleregler. Det sætter klare begrænsninger i disse aktiviteter. At deltage i forskellige former for protestbevægelser har selvsagt en betydning, i og med det markerer en modstand mod systemet og konkrete politiske handlinger, men det udfordrer sjældent magtens og systemets grundlæggende strukturer.

Skal samfundets udvikling og systemets ageren grundlæggende ændres er det nødvendigt med mere effektive former for handlinger. Det kan være etablering af alternative institutioner, civil ulydighed og nægtelse af samarbejde med de etablerede magthavere. Dette er, hvad jeg betegner som det aktivistiske medborgerskab, hvor den individuelle involvering bliver kombineret med sociale og politiske handlinger, som antaster de eksisterende samfundsstrukturer og skaber alternative kollektive rammer for samfundsforandringer. Gennem en aktivistisk og kritisk deltagelse medvirker borgeren til at sikre større økonomisk lighed gennem omfordeling af ressourcer, involvering og respekt for alle sociale grupper i det lokale fællesskab og en mere ligelig repræsentation for alle i de besluttende organer.

Det deltagende demokrati – indflydelse og inklusion

Vi har gennem det seneste årti oplevet, at borgerne stiller tydelige krav om at blive involveret og om en øget indflydelse på tilrettelæggelsen af deres hverdagsliv. Dette har medvirket til, at ændrede organisationsformer er blevet introduceret i både de civile aktiviteter og den politiske modstand mod det etablerede politiske systems krisehåndtering, ringe effektivitet i løsningen af de sociale problemer og manglende forankring blandt borgerne. Det karakteristiske er, at borgerne gennem sociale netværk og gensidig dialog søger at få indflydelse på prioriteringen af politiske mål, blive inddraget i den politiske beslutningsproces og bidrage direkte i implementeringen af de trufne beslutninger.

De aktivistiske medborgere stiller dog ikke alene krav om ændringer af det ’officielle’ politiske system og dets beslutningsprocedurer, men i lige så høj grad af de eksisterende sociale bevægelser. Krav om deltagende og frigørende involvering bør ifølge aktivisterne i lige så høj grad rettes indad i forhold til den måde, de sociale bevægelser og de civile organisationer skal fungere på. Også inden for disse organisationer skal dialogen og aktiviteterne være organiseret med baggrund i ligeværdige og deltagende demokratiske processer.

Demokrati er baseret på, at alle deltager. Hvis vi ønsker at udvikle demokrati med reelt indhold, er det nødvendigt at starte nedefra – at få den enkelte borger, det lokale fællesskab og de civile organisationer involveret. Kun gennem en sådan tilgang kan vi skabe styreformer, som på lokalt såvel som nationalt plan repræsenterer befolkningen i alle dens forskellige afskygninger. I kampen for demokrati er selvorganisering, deltagelse i beslutningstagen og pligten til at engagere sig i fællesskabets nutid og fremtid helt centrale elementer i en emancipatorisk demokratisk organisation. Et sådant deltagende demokrati bliver ikke automatisk realiseret, men vil blive udviklet i stadig kamp og gennem konflikter og må til stadighed overvåges. At være borger i et deltagende og ligeværdigt demokrati giver ny mening i forhold til at have civile forpligtelser. Det forpligter individet såvel som kollektivet til aktivt at deltage og bidrage til fællesskabets udvikling af offentlige goder til ’det fælles bedste’. Gennem deltagelse og dialog sikres borgerne inklusion i de demokratiske processer, som igen er en forudsætning for velfungerende og socialt retfærdige demokratiske beslutningsprocesser. Det er i denne sammenhæng at den innovative og demokratisk inkluderende ildsjæl har en helt afgørende position.

For en mere indgående diskussion at ovennævnte temaer se

’Civilsamfund, Medborgerskab og Deltagelse’ Thomas P. Boje, Hans Reitzels Forlag, 2017

Thomas P. Boje, professor, Roskilde Universitet www.ruc.dk