Ildsjæle giver mig håb

Uffe Elbæk / april 1, 2018

Ildsjæle giver mig håb

284 287 Civilian

Som politiker på Christiansborg spørger folk mig nogle gange, hvor jeg får mit håb og min optimisme fra. “Uffe, føles alting ikke nogle gange bare helt håbløst?”, spørger de. Og jo, nogle gange kan jeg da godt sidde og tænke: Med den stigende ulighed, med den tiltagende klimakrise og med det menings– og fællesskabsbankerot, vi står over for i dag – går det så nogensinde den rigtige vej? Er der overhovedet en vej ud af alle kriserne?

Men alt det mismod bliver gjort totalt til skamme hver eneste gang, jeg er ude at møde nogle af de tusindvis af kreative og dedikerede ildsjæle, der findes overalt i landet. Og det er heldigvis ikke så sjældent. For faktisk har jeg hele mit liv – som rektor på Kaospiloterne, som stifter af Frontløberne, som leder for Outgames og nu i dag som politisk leder for Alternativet – været omgivet af de mest inspirerende og ambitiøse ildsjæle, man kan forestille sig.

Senest var jeg i forbindelse med kommunalvalget på ‘Tour de Håb’ rundt i det meste af Danmark for at besøge og støtte op om vores grønne by- og regionsrådsaspiranter. Og hold da helt op for et engagement, jeg mødte både fra vores aspiranter og hos alle mulige andre, der har gang i håbefulde projekter. Fra Aalborg til Tønder og fra Esbjerg til København sprudler det med ildsjæle, der hver dag står ud af sengen med det ene formål at gøre verden til et lidt bedre sted. Mennesker med et projekt. Mennesker, der virkelig brænder for det de laver. Det er så inspirerende, og det giver mig i dén grad håb for fremtiden.

I Klitmøller mødte jeg de unge kræfter bag et af de mest modige og nytænkende projekt, jeg længe har set, nemlig surfer- og iværksætterinitiativet Cowork Klitmøller. I stedet for at gøre som de mange unge, der flytter til de større byer, har den her gruppe af visionære, unge mennesker besluttet at bruge deres kræfter og energi på at punktere fortællingen om affolkning i ‘Udkantsdanmark’ og gøre Klitmøller til et hotspot for kreative iværksættere, surfere og naturelskere. Med deres åbne kontorfællesskab har de simpelthen skabt en oase for lokale og udefrakommende, der kommer langvejs fra for at opleve Thys smukke natur, ‘Cold Hawaii’s høje bølger og Coworks iværksætterfællesskab. Det er lige præcis den slags projekter, der for mig beviser, at vi politikere kan lave nok så mange politiske tiltag med udflytninger og transportmuligheder, men hvis der ikke er ildsjæle, der tilfører byerne sjæl, kan det hele næsten være lige meget. Det er ildsjælene, der gør hele forskellen for byernes liv. Det er dem, der gør, at man nogle steder kan se to byer med bare 15 kilometers mellemrum, hvor den ene by kæmper med affolkning, mens bylivet blomstrer i den anden by. Det er det lokale engagement, der er afgørende. Derfor var det så inspirerende at møde de her unge mennesker, der med deres kreative ideer og klare visioner har gjort Klitmøller til et sted, folk flytter til og ikke fra. Det giver mig håb for, at vi nok skal få skabt et mere sammenhængende Danmark, hvis vi bare sætter iværksætterkræfterne fri og giver ildsjælenes ild, engagement og iderigdom lov til at brede sig ud over hele landet.

En anden ildsjæl, jeg får lyst til at fremhæve, er manden bag resocialiseringsinitiativet Carlos’ Kitsch’en, Søren Carlos. Han har skabt en café i Svendborg, hvor indsatte kan komme i praktik i slutningen af deres afsoning, så de oplever, at der er brug for dem i samfundet, og at de har et alternativ til den kriminelle løbebane, når de har udstået deres straf. Langt de fleste af medarbejderne i Carlos’ Kitsch’en har en tidligere kriminel fortid, men er nu lykkedes med at starte et nyt kapitel i deres liv. Det er så vigtigt med ildsjæle som Søren Carlos, der ser det hele menneske og er klar til at give folk, der er røget ud på et sidespor, en ny chance. Derfor er det også enormt velfortjent, at han sidste år vandt Tine Bryld Prisen, der går til ildsjæle, som gør en særligt stor indsats for socialt udsatte mennesker. Søren Carlos skaber nemlig håb, ikke bare for de indsatte, han tager under sine vinger, men også for alle os andre. Han viser, at vi alle sammen kan rejse os igen, hvis vi fejler. At vi alle sammen har værdi. Den følelse rører noget dybt i mig. Og så laver kokkene bare virkelig god mad – jeg spiser der hver gang, jeg er i Svendborg.

Her til sidst vil jeg nævne et enormt ambitiøst og modigt projekt, jeg endnu har til gode at besøge, men som jeg nærer dyb respekt for. Fire ildsjæle i Tarm har omdannet en gammel slægtsgård til Danmarks første insektfarm, nemlig Heimdal Entofarm. Det kræver ikke bare store visioner, det kræver også i dén grad mod at være first movers på noget, der stadig er så ungt et marked som insekter. Ikke desto mindre er det lige præcis den form for nytænkning, det kriseramte danske landbrug har brug for. Bæredygtige og innovative ideer til alternative proteinkilder, der på sigt kan komme til at erstatte den enorme produktion af klimabelastende svin og kvæg, vi har i dag. Vi kan gøre meget fra politisk side for at skabe de bedste rammer for nye, bæredygtige landbrugsformer, men det er ildsjæle og iværksættere som folkene bag Heimdal Entofarm, der gør den store forskel. Det er dem, der er drivkræfterne.

Derfor vil jeg slutte dette indlæg med en opfordring til dig som læser. Hvis du nogensinde har haft en ide til et godt projekt, som du af en eller anden grund endte med at feje af banen, så prøv lige at mærke efter i dig selv: Hvorfor var det egentlig, at du droppede det? Kunne det faktisk have gjort en forskel for nogle mennesker, for naturen, for Danmark? Kunne det tænde en ild og en skaberlyst i dig og gøre dit liv endnu mere meningsfuldt? Så lov mig lige at genoverveje det. For det er nye tanker, ideer og projekter, der bringer vores samfund videre. Og når jeg ser, hvor mange kreative ildsjæle, der er overalt i landet, bliver jeg i dén grad håbefuld for fremtiden. For det er dem, os, dig, der sammen skal skabe det næste Danmark.

Uffe Elbæk, politisk leder Alternativet