Ildsjæle og frivillighed

Henning Rasmussen / Oktober 5, 2017

Ildsjæle og frivillighed

2052 2371 Civilian

Mennesker, der indgår i sociale aktiviteter som f.eks. sport, lokale aktiviteter og foreningsliv, udvikler det der kaldes socialkapital. Et civilsamfund med stor socialkapital skaber stabilitet, glæde, velfærd – og velstand. Mens markedet baserer sig på rationalitet og økonomi og staten på love og regler, baseres civilsamfundet på gaver. I civilsamfundet gør man noget for andre f.eks. træner i en idrætsforening, indsamler penge til et velgørende formål eller er frivillig i den lokale forening, men man får ikke nødvendigvis noget igen. Man gør det af fri vilje. I civilsamfundet er man mere fri end i de 2 andre sektorer – staten og markedet. Man gør tingene af lyst, fordi det skaber mening og personlig glæde.

Den sociale kapital udmønter sig i at mennesker, der investerer i at skabe nye relationer får tifold igen. Socialt skabes venskaber, emotionelt skabes glæde, mentalt skabes mening, økonomisk skabes velfærd/velstand og fysisk/kemisk skabes oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet. Når man gøre noget for og sammen med andre, frigives stoffet oxytocin i hjernen, og man føler sig gladere (1).

Ca. 85 % af dem, der arbejder frivilligt, gør det for at gøre en forskel/hjælpe andre (2). Men gør du noget for andre, får du det også selv godt. Det gør godt at gøre godt – det er i egen interesse. Civilsamfundet giver mange mennesker mulighed for mening og glæde. Mening, nærhed og glæde er vigtige faktorer i livet og fællesskabet.

Man kan være borger i civilsamfundet på flere måder. De mest iderige og aktive er ildsjælene, det er dem der sætter ting i gang. De er ikke nødvendigvis særlig gode til at lede, organisere og alt det praktiske. Derfor er det vigtigt, at der er nogle frivillige, der kan støtte op om ildsjælenes ideer og projekter. Der er frivillige, der er kontinuerligt aktive. Det er dem der er aktive i en længere periode af projektets levetid f.eks. som bestyrelsesmedlemmer, men der er også de episodiske frivillige f.eks. ved pengeindsamlinger eller festlige engagementer. Der er ca. lige mange af hhv. kontinuerligt og episodisk frivillige (2).

Og så er der de borgere, der er deltagende men ikke aktivt engageret i civilsamfundet. Det er dem, der kommer til festerne, og som måske er potentielle frivillige. Knap halvdelen af de unge mellem 16-29-årige vil svare ’ja’, hvis de blev spurgt mht. at arbejde som frivillig (2). Endelig er der de passive, der aldrig deltager i civilsamfundets aktiviteter. 41 pct. af befolkningen i Danmark er frivillige i 2017 (4) og 65 % har på et tidspunkt i deres liv engageret sig i frivilligt arbejde (2). Knap halvdelen af de frivillige engagerer sig i uorganiseret frivillighed, de er ikke med i en forening e.lign.

Der er en flydende grænse mellem de forskellige måder, hvorpå borgere agerer i civilsamfundet. Det kan der være flere grunde til f.eks. manglen på tid, ligesom man i et livsforløb kan indtage forskellige positioner f.eks. alt efter hvordan privatlivet eller arbejdslivet udvikler sig.

Frivilligt arbejde svarede i 2012 til ca. 5 % af arbejdsstyrken eller ca. 112.000 fuldtidsstillinger. Økonomisk svarer det til ca. 2,3 % af bruttonationalproduktet (BNP) eller ca. 42 milliarder kr. (3).

Det er derfor ikke uden grund, at der i dag er meget fokus på civilsamfundets frivillige og ildsjæle, da de udgør en vigtig arbejdsressource og har stor økonomisk betydning. Men det har også været med til at gøre bebegrebet ildsjæl mere udflydende i forhold til igangsættere i samfundet generelt. Der kan skelnes mellem 3 typer af igangsættere af nye projekter. En Ildsjæl er en iderige og kreative person i civilsamfundet. Internt i private virksomheder og offentlige institutioner har man et tilsvarende begreb nemlig intrapreneur. En intrapreneur er den kreative sjæl internt i organisationen. Hvis en person starter egen virksomhed, kalder vi vedkommende en iværksætter eller entrepreneur.

Hvis en ansat ikke kan udnytte sine kreative potentialer i organisationen, kan hun/han enten blive iværksætter eller bruge sin kreativitet i sit civile liv. Nogle ildsjæle starter projekter, der udvikler sig til socialøkonomiske virksomheder eller nonprofit organisationer. Nonprofit organisationer omsatte for ca. 170 milliarder kroner i 2013 (3).  De mange civile projekter skaber ikke bare velfærd, men har også stor betydning for Danmarks velstand.

Henning Rasmussen www.civilian.one

Kilder:

  • Fælledskaber, Søren Hermansen og Tor Nørretranders, 2011.
  • Tal om det frivillige Danmark, Center for Frivilligt Socialt Arbejder, 2017.
  • Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse, Thomas P. Boje, 2017.
  • Frivillighedsundersøgelse 2017, Børne- og Socialministeriet, 2017.