Ildsjæle og frivillighed

Henning Rasmussen / Oktober 5, 2017

Ildsjæle og frivillighed

2052 2371 Civilian

Mennesker, der indgår i sociale aktiviteter som f.eks. sport, lokale aktiviteter og foreningsliv, udvikler det der kaldes socialkapital. Et civilsamfund med stor socialkapital skaber stabilitet, glæde, velfærd – og velstand. Mens markedet baserer sig på rationalitet og økonomi og staten på love og regler, baseres civilsamfundet på gaver. I civilsamfundet gør man noget for andre f.eks. træner i en idrætsforening, indsamler penge til et velgørende formål eller er frivillig i den lokale forening, men man får ikke nødvendigvis noget igen. Man gør det af fri vilje. I civilsamfundet er man mere fri end i de 2 andre sektorer – staten og markedet. Man gør tingene af lyst, fordi det skaber mening og personlig glæde.

Den sociale kapital udmønter sig i at mennesker, der investerer i at skabe nye relationer får tifold igen. Socialt skabes venskaber, emotionelt skabes glæde, mentalt skabes mening, økonomisk skabes velfærd/velstand og fysisk/kemisk skabes oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet. Når man gøre noget for og sammen med andre, frigives stoffet oxytocin i hjernen, og man føler sig gladere (1).

Ca. 85 % af dem, der arbejder frivilligt, gør det for at gøre en forskel/hjælpe andre (2). Men gør du noget for andre, får du det også selv godt. Det gør godt at gøre godt – det er i egen interesse. Civilsamfundet giver mange mennesker mulighed for mening og glæde. Mening, nærhed og glæde er vigtige faktorer i livet og fællesskabet.

Man kan være borger i civilsamfundet på flere måder. De mest iderige og aktive er ildsjælene, det er dem der sætter ting i gang. De er ikke nødvendigvis særlig gode til at lede, organisere og alt det praktiske. Derfor er det vigtigt, at der er nogle frivillige, der kan støtte op om ildsjælenes ideer og projekter. Der er frivillige, der er kontinuerligt aktive. Det er dem der er aktive i en længere periode af projektets levetid f.eks. som bestyrelsesmedlemmer, men der er også de episodiske frivillige f.eks. ved pengeindsamlinger eller festlige engagementer. Der er ca. lige mange af hhv. kontinuerligt og episodisk frivillige (2).

Og så er der de borgere, der er deltagende men ikke aktivt engageret i civilsamfundet. Det er dem, der kommer til festerne, og som måske er potentielle frivillige. Knap halvdelen af de unge mellem 16-29-årige vil svare ’ja’, hvis de blev spurgt mht. at arbejde som frivillig (2). Endelig er der de passive, der aldrig deltager i civilsamfundets aktiviteter. 41 pct. af befolkningen i Danmark er frivillige i 2017 (4) og 65 % har på et tidspunkt i deres liv engageret sig i frivilligt arbejde (2). Knap halvdelen af de frivillige engagerer sig i uorganiseret frivillighed, de er ikke med i en forening e.lign.

Der er en flydende grænse mellem de forskellige måder, hvorpå borgere agerer i civilsamfundet. Det kan der være flere grunde til f.eks. manglen på tid, ligesom man i et livsforløb kan indtage forskellige positioner f.eks. alt efter hvordan privatlivet eller arbejdslivet udvikler sig.

Frivilligt arbejde svarede i 2012 til ca. 5 % af arbejdsstyrken eller ca. 112.000 fuldtidsstillinger. Økonomisk svarer det til ca. 2,3 % af bruttonationalproduktet (BNP) eller ca. 42 milliarder kr. (3).

Det er derfor ikke uden grund, at der i dag er meget fokus på civilsamfundets frivillige og ildsjæle, da de udgør en vigtig arbejdsressource og har stor økonomisk betydning. Men det har også været med til at gøre bebegrebet ildsjæl mere udflydende i forhold til igangsættere i samfundet generelt. Der kan skelnes mellem 3 typer af igangsættere af nye projekter. En Ildsjæl er en iderige og kreative person i civilsamfundet. Internt i private virksomheder og offentlige institutioner har man et tilsvarende begreb nemlig intrapreneur. En intrapreneur er den kreative sjæl internt i organisationen. Hvis en person starter egen virksomhed, kalder vi vedkommende en iværksætter eller entrepreneur.

Hvis en ansat ikke kan udnytte sine kreative potentialer i organisationen, kan hun/han enten blive iværksætter eller bruge sin kreativitet i sit civile liv. Nogle ildsjæle starter projekter, der udvikler sig til socialøkonomiske virksomheder eller nonprofit organisationer. Nonprofit organisationer omsatte for ca. 170 milliarder kroner i 2013 (3).  De mange civile projekter skaber ikke bare velfærd, men har også stor betydning for Danmarks velstand.

Hvad driver ildsjælene?

Det store spørgsmål må være, hvoraf den enkelte ildsjæls lyst til at folde sig ud i civilsamfundet kommer. Fra bl.a. lykkeforskningen ved vi, at mening er en vigtig faktor for at mennesker føler sig lykkelige (5), ligesom sociale fællesskaber skaber glæde.

Derudover gælder det særligt for ildsjælenes vedkommende, at de har fire forskellige og vægtige grunde til at engagere sig – nemlig ønsket om Altruisme, Autenticitet, Agilitet og Autonomi:

  • Altruisme. Ildsjæle agerer nok ud fra egne interesser, men oftest er det samfundet, der får den største ”fortjeneste”. Netop det at bidrage til samfundets bedste syntes at være vigtigt for ildsjæle. Når der alligevel ikke er nogen økonomiske incitamenter, kan man lettere arbejde fx ud fra en bæredygtighedsdagsorden. Ildsjæle ved godt, at når de agerer i civilsamfundet, får de ikke nødvendigvis noget igen. De gør det af egen fri vilje. De gør tingene af lyst, fordi det skaber mening og personlig glæde. Gør du noget for andre, får du det også selv godt. Det gør godt at gøre godt – Helpers High, kalder man det også.
  • Autenticitet. Ildsjæle arbejder typisk ud fra en grundlæggende ægthed og originalitet. Når man af egen fri vilje og uden nogen økonomiske incitamenter påtager sig en opgave, der kan vise sig at være både stor og kompleks, vil/kan man ikke ”lade som om” eller kopiere andre, hvis projektet skal have succes. Et ildsjæleprojekt skal være unikt og tilpasset lokaliteten, men det er også det, der gør det sjovt.
  • Agilitet. Ildsjæle er ofte adrætte i tanke og handling, hvilket er en fordel i set samfund under hastig forandring. De tiltrækkes af den direkte handling. Når projektet ikke længere har nogen ”værdi”, stopper projektet og fællesskabet opløses uden de store konsekvenser og formaliteter. Det uformelle tiltrækker især de unge, der herigennem bl.a. tilegner sig nye kompetencer, som kan bruges i fx jobsammenhæng.
  • Autonomi. I samfundet er der en generelt stigende individuation, som skaber et behov for selvrealisering og lyst til at markere sig individuelt og kreativt. Som ildsjæl er man uafhængig, man kan styre og bestemme selv. Men alle der har tid, lyst og interesse kan springe på projektet som frivillig. På den måde er ildsjæle på trods af deres individualiserede tilgang med til at danne fællesskaber, som typisk er den løst koblede slags (uden fast organisering). Autonomien, uafhængigheden og det ubureaukratiske giver en mere lystbetonet tilgang.

Vi har i vores del af verden en foreningskultur, der er mindst 150 år gammel, og som har haft en stor og positiv betydning for udvikling af tilliden, ligestillingen og velfærden i Danmark.

Fremtidens frivillige fællesskaber vil primært udfolde sig i såkaldt løst koblede netværk ud fra en buttom-up tilgang, hvor mening og det at skabe noget i et socialt fællesskab vil være i centrum. Vækker sagen din interesse, vil du være velkommen. Sagen kan overordnet set være både geografisk defineret – lokal, regional eller global – eller tematisk defineret, f.eks. vedrøre energi, fødevarer eller kunst.

Ildsjæles kendetegn er ofte en disruptiv og kreativ tilgang med flittig udnyttelse af digitale kommunikationsformer og samtidig et fokus på fællesskabets betydning – selv om det sociale ikke nødvendigvis er en del af deres formål.

I en tid med store forandringer og nye udfordringer vil civilsamfundet og især de nytænkende og skabende ildsjæle blive en vigtig ressource og en ligeværdig medspiller for både markedet/virksomhederne og staten/det offentlige.

Ildsjælene er tit de første til at se muligheder og forløse positive kræfter i samfundet.

Henning Rasmussen www.civilian.one

Kilder:

  1. Fælledskaber, Søren Hermansen og Tor Nørretranders, 2011.
  2. Tal om det frivillige Danmark, Center for Frivilligt Socialt Arbejder, 2017.
  3. Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse, Thomas P. Boje, 2017.
  4. Frivillighedsundersøgelse 2017, Børne- og Socialministeriet, 2017.
  5. Lykken under lup, Meik Wiking, 2016.